Er det sikkert at bygge med træ i forhold til brand?

Træ er et fantastisk byggemateriale, når det anvendes korrekt og i overensstemmelse med gældende byggekrav, som for eksempel brandkrav. Træ vil brænde, ligesom langt de fleste andre byggematerialer også vil. Forskellen er, at træ kan have forudsigelige brandegenskaber, det forkuller blandt andet i et kontrolleret tempo, hvilket gør det muligt at beregne og dokumentere brandmodstandsevnen præcist.

Dermed kan træ opfylde selv strenge brandkrav i moderne byggeri, også når det gælder etagebyggeri og offentlige byggerier. Hos Keflico følger vi udviklingen tæt og stiller både dokumentation og rådgivning til rådighed, så arkitekter, producenter og entreprenører kan bygge med træ. 

Lad os hjælpe dig med dine spørgsmål om brand og træbyggeri

Hvad er en brandklassificering?

En brandklassificering angiver, hvor godt et materiale eller en konstruktion modstår brand, både i forhold til antændelse, flammeudbredelse og varmeudvikling. Klassificeringen bruges til at sikre, at bygninger og materialer lever op til bygningsreglementets krav (BR18) for brandsikkerhed.

Her er de tre vigtigste elementer i brandklassificering:

• At begrænse brandens spredning.
• A sikre tid til at personer kan evakuere.
• At beskytte bygningens konstruktioner, så de ikke kollapser for hurtigt.

Hvorfor er det vigtigt med brandklassificeringer i byggeriet?

Det er vigtigt at have styr på rette brandklassificeringer i et træbyggeri, for at understøtte sikkerheden af byggeriet, men ligeså for at sikre de rette valg af materialer.

Ofte bliver en diskussion om træbyggeri bremset grundet brandkravene til materialerne. Enten på grund af manglende præaccepteret løsninger eller manglende viden om mulighederne i forhold til at leve op til brandkravene med træ.

Vi møder ofte spørgsmål omkring brandklasser af vores materialer samt anvendelsen af disse. Derfor udvikler vi også hele tiden vores sortiment med produkter, der lever op til de gældende brandkrav, som eksempelvis vores egne produktserier, dette kunne være Keflico Design Panels og brandimprægneret facadebeklædning.

Hvilke regler regulerer brandkrav for træ?

I Danmark definerer bygningsreglementet (BR18) dokumentationen for brandegenskab på produkterne, der leveres til det danske byggeri.

Produkter skal testes i henhold til en EN-standard, eksempelvis skal materialer klassificeret til B-s1, d0 testes og klassificeres i henhold til EN13501-1. Samtidig er der krav til CE-mærkning i det danske byggeri, hvorfor pladematerialer skal CE-mærkes i henhold til EN 13986, og facadebeklædning i henhold til EN 14915. Dette er gældende for produkter der klassificeres både som D-s2, d2 og B-s1, d0.

Hvordan klassificeres byggematerialer i brandklasser?

Når et materiale skal brandklassificeres, vurderes der efter, hvordan det reagerer, hvis der opstår brand. Altså hvor let det antændes, og hvor meget røg og varme det udvikler. I EU bruges systemet EN 13501-1, hvor klasserne går fra:

• A1 og A2: Ikke-brændbare materialer (fx beton, tegl, stål).
• B, C, D: Brændbare materialer i stigende grad (fx træ og plast med brandhæmmer).
• E og F: Meget brændbare materialer uden brandhæmmende egenskaber.

Klasserne suppleres med følgende bogstaver, der definerer i forhold til røg og brændende dråber:

• s1, s2, s3: Hvor meget røg (smoke) materialet udvikler.
• d0, d1, d2: Hvor mange brændende dråber (droplets) det afgiver.

Eksempelvis et materiale klassificeret som D-s2, d2 betyder: Et brændbart materiale, der udvikler moderat røg og kan afgive brændende dråber under brand.

Hvilke brandklasser findes der i byggelovgivningen?

De primære brandklasser vi arbejder med på træ er:

• D-s2, d2 / B-s1, d0 (Materialeklasse)
• K1 10 / K2 10 (Beklædningsklasse)

Brandklasser er defineret i henhold til EuroClass systemet, hvor det førhen hed klasse 1 og klasse 2. I dag definerer vi det således:

• Klasse 1 = B-s1, d0
• Klasse 2 = D-s2, d2

Det er lige så vigtigt at sondre imellem materialeklasse som beklædningsklasse:

Materialeklasse er et enkelt materiales reaktion mod brand. Her testes hvorhenne et enkelt materiale placerer sig, for eksempel i D-s2, d2 eller B-s1, d0. Her testes også i henhold til konstruktion, som materialet skal kunne monteres i henhold til.

Beklædningsklasse angiver, hvor længe beklædningen yder brandbeskyttelse til bagvedliggende materialer og hulrum, for eksempel klasse 2 betyder mindst 10 minutters beskyttelse (K1 10).

 

Hvordan foregår en brandtest?

En brandtest er en kontrolleret laboratorietest, der viser, hvordan et materiale eller en konstruktion reagerer ved brand. Testen foretages af et krediteret institut, det kunne være Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) eller Teknologisk institut.

Under brandtesten udsættes materialet eller konstruktionen for flammer og varme, mens man måler:

• Hvor let det antændes.
• Hvor meget røg og varme det udvikler.
• Hvor længe det kan modstå brand, før det svigter.

Resultatet bruges til at give en brandklassifikation (fx B-s1,d0 for materialer eller REI 60 for konstruktioner) efter de europæiske standarder EN 13501-1 og EN 13501-2.

Hvornår kræves dokumentation eller prøvning af brandegenskaber?

Når materialer skal klassificeres som D-s2, d2 eller B-s1, d0, skal de brandtestes i henhold til EN13823 samt klassificeres i henhold til EN13501-1. Test og klassificering skal ske på testinstitutter, som er akkrediteret til at udføre test i henhold til gældende EN-standarder.

Efter test og klassificering skal produktet opløftes i en CE-mærkning i henhold til materialets form. For pladematerialer CE mærkes i henhold til EN13986 og for facadebeklædning i henhold til EN14915.

Hos Keflico har vi produkter, der er CE-certificeret i henhold til EN13986 (fx Design Panels) og EN14915 (brandimprægneret facadebeklædning med overfladebehandling).

Hvilken brandkrav er der til materialerne i forskellige byggerier?

Der er forskellige krav alt efter, hvilket projekt og rum som materialerne skal bruges i. Det kan derfor være vanskeligt at give et helt konkret svar på, hvilke brandkrav, der er ved forskellige byggerityper. Det er for hvert byggeprojekt brandrådgiveren, der definerer brandstrategien, hvor der udover materialerne også tages højde for ABA Anlæg, sprinkling og røgspjæld.

En tommelfingerregel er dog, at i almindelige rum kan en D-s2,d0 være tilstrækkelig, hvorimod brandceller, trapperum, flugtveje eller store rum, hvor brand hurtigt kan sprede sig, typisk kræver en B-s1,d0 for overfladerne og ved de bærende konstruktioner vurderes det efter brandmodstand (REI) og ikke kun overfladeklasse.

Hvordan reagerer træ generelt på brand?

Træ brænder godt, forstået på den måde, at det er forholdsvis nemt at forudsige udviklingen i brand i træ. Modsat andre materialer kan man oftest beregne udviklingen i en brand i træ.

Det er forskelligt, hvordan de forskellige træsorter reagerer ved brand. Nogen er mere modstandsdygtige overfor brand end andre. Oftest ser vi bedre resultater på træsorter med høj densitet kontra træsorter med lav densitet, grundet bedre modstand mod brand, eller i kombination med andre materialer, som eksempelvis vores Forestlines® serie. Derfor er det vigtigt at lade sig rådgive omkring at finde den rette træsort eller produkt til anvendelse ved sit træbyggeri.

Som udgangspunkt overholder en træsort D-s2, d2 (klasse 2) ved en minimumsdensitet på 390 kg. /m3 og en minimumstykkelse på 15 mm. Skal træet overholde en højere brandklasse, eksempelvis B-s1, d0 kræver det en brandimprægnering af træet, eller specielle systemer (som Forestlines®), for at kunne hæve træets anvendelse til en højere brandklasse.

Hvordan træet anvendes spiller også ind i reaktionen på brand. Hvis træet eller krydsfineren forarbejdes fra oprindelig form og opsættes som akustik-lameller eller som akustikplader med perforering, så vil det have en effekt på modstanden mod brand, da overfladen pludselig er større, enten ved at have luft imellem lamellerne, eller ved at have fjernet materiale i forbindelse med perforering. Al forarbejdning af træ kan bidrage til et andet resultat end det forventede fra naturens side. Derfor arbejder vi hos Keflico på at udvikle produkter som vi kan dokumentere brandklassen på. Det kan være vores serie af 20x40 mm facadelister, som er dokumenteret til D-s2, d2, eller vores Design Panels serie, som er dokumenteret til B-s1, d0.

Kan man få facadeprodukter i træ, der overholder brandkrav?

Hos Keflico har vi flere forskellige træsorter, som kan leveres med materialeklasse B-s1, d0. Dette være i henhold til vores CE-certifikat 2412-CPR-1045-03, hvor blandt andet følgende træsorter kan leveres:

• ThermoWood Fyr
• ThermoWood Ask
• Eg
• Fyr/ gran

Den fulde oversigt over træsorter er tilgængelig i vores CE-certifikat, inklusiv med overfladebehandling så som maling.

I vores facadesortiment finder man også Forestlines®, der er testet og godkendt til B-s1, d0. Et produkt, der kombinerer hårdttræ og aluminium, som en lukket beklædning. Ydermere er produktet testet efter naturlig aldring i henhold til EN927-3, hvor det dokumenteres at systemet overholder B-s1, d0 efter naturlig aldring.

Vi har gjort brandklassen på de enkelte produkter i vores sortiment let tilgængelig op keflico.com under produkternes tekniske specifikationer.

Se mere om mulighederne i vores facadesortiment her

Hvordan kan træ opnå bedre brandklassificering?

Det er muligt at hæve brandklassificeringen på træprodukter gennem forskellige behandlinger. Det er primært gennem brandimprægnering, det bedste resultat opnås. Både med massivt træ og pladematerialer. En anden mulighed er en overfladebehandling med lak eller lignende.

Uanset metode er det afgørende at have rette dokumentation for det færdige produkt (træ + behandling). Det er ikke muligt at kombinere et træbaseret materiale der overholder D-s2, d2 eller B-s1, d0 og tilføre en overfladebehandling til B-s1, d0, uden at brandteste og dokumentere det færdige produkts brandklasse.

En anden mulighed er også at kombinere materialer for at opnå højere brandklassificering. Eksempelvis ved et produkt som Forestlines®, hvor hårdttræ kombineres med aluminium i en konstruktion, som er testet og godkendt til B-s1, d0. Dette uden at tilføre brandimprægnering eller overfladebehandling.

Hvilken rolle spiller overfladebehandling i forhold til brand?

Når et produkt bliver olieret eller lakeret, vil det bidrage til brandudvikling på et træbaseret materiale. Derfor er det vigtigt at kunne dokumentere et olieret/lakeret produkt til D-s2, d2 og især B-s1, d0 inklusiv den pågældende overfladebehandling.

Selvom der findes flere intumescerende (brandlakker) lakeringssystemer som er testet til B-s1, d0 vil det ikke være ensbetydende med, at det kan beskytte alle materialer og øge brandklassificeringen til B-s1, d0. Der er mange faktorer som spiller ind blandt andet kan det produkt, som lakeres med den intumescerende brandlak, bestå af materialer som arbejder imod brandlakkens beskyttelse og neutraliserer den beskyttende effekt.

Det er vigtigt at kunne dokumentere færdiglakerede produkter på de materialer som leveres, igennem brandtest og klassificering i henhold til EN13501.

Hvad er brandimprægnering af træ?

Brandimprægnering betyder, at træet behandles med en form for brandhæmmer, som gør materialet mindre antændeligt og hæmmer flammeudbredelsen, hvis der opstår brand.

Formålet med brandimprægnering er:

• At forsinke antændelse.
• At begrænse flammer og varmeudvikling.
• At reducere røg og brændende dråber.

Efter behandlingen kan træet opnå en højere brandklassificering, typisk: Fra D-s2,d0 (almindeligt træ) til B-s1,d0 (svagt brændbart og meget røgfattigt).

Der findes forskellige metoder hvorpå træ kan brandimprægneres. Eksempelvis får massivt træ oftest en trykimprægnering, hvor træet sættes ind i cylindere hvor der først skabes vakuum, så luften i træets celler fjernes. Derefter pumpes brandhæmmende væske ind under tryk, så den trænger dybt ind i træets struktur. Til sidst tørres træet kontrolleret. Det er samme slags trykimprægnering, som vi kender fra eksempelvis grøn/brun imprægneret.

Andre metoder for brandimprægnering er ved overfladebehandling med lak, maling eller brandhæmmende væske eller ved industriel varmehandling hvor træet efterfølgende for en kemisk imprægnering.

Hvordan sikrer man, at træprodukter overholder brandkrav i praksis?

For at sikre at træprodukter overholder brandkrav i praksis, skal man først vælge materialer med dokumenteret brandklassifikation efter EN 13501. Det betyder, at produktet skal være brandtestet og have en klassifikationsrapport fra et akkrediteret laboratorium (fx DBI eller TMI), som angiver dets brandklasse. 

Brandtest dokumenterer brandklassificeringen og dokumenteres i henhold til EN13501-1. Ved enkeltstående tilfælde kan der testes i henhold til EN 13823 godkendes af brandrådgiver til det enkelte byggeri. Hvis træet skal opnå en højere brandklasse, skal det brandimprægneres korrekt, enten ved industriel trykimprægnering eller med en godkendt brandhæmmende overfladebehandling. Her skal man sikre sig, at imprægneringen er dokumenteret, og at produktet er testet for holdbarhed (især ved udendørs brug).

Alle produkter skal være CE-mærkede og ledsaget af en ydeevnedeklaration (DoP), som dokumenterer brandegenskaber og teststandarder. I selve byggeprojektet skal den brandansvarlige rådgiver sørge for, at materialerne anvendes korrekt i forhold til deres testede opbygning, og at brandplaner og dokumentation stemmer overens med kravene i bygningsreglementet (BR18). 

Man bliver årligt auditeret af en uafhængig tredjepart for sit CE-certifikat hvor det kontrolleres at gældende processer for produktion af produkter med dokumentation til B-s1, d0 følges/overholdes.

Hvor lang tid holder en brandimprægnering?

Brandimprægnering er typisk permanent, men kan reduceres ved udvaskning (regn, fugt, høj luftfugtighed). Derfor skal udendørs produkter være godkendt som “udvaskningsbestandige” for at kunne leve op til bygningsreglementets brandkrav.  

Hvad er EN16755-udvaskning?

EN16755 er det EN-standard hvorpå det kan dokumenteres om brandimprægnering forbliver i træet over tid, og stadig opnår samme brandklassificering (B-s1, d0) efter at være udsat for UV og fugt påvirkning. EN16755 definerer, hvilken metode træet skal påvirkes med, samt hvilken brandtest metode som skal foretages før/efter træet er blevet udsat for UV og fugt påvirkning. 
I henhold til EN16755 brandtestes træ, hvorefter det udsættes for accelereret påvirkning af UV og fugt, for til sidst at blive brandtestet efter påvirkning. Samtidig testes hygroskopiske forhold i træet. Altså træets evne til at optage og afgive fugt fra den omgivende luft.

En anden måde at påvise at træ beholder sin brandmæssige egenskab er igennem naturlig ældning. Her udsættes træet for naturlig påvirkning af UV og fugt i naturligt klima over 12 måneder. Efterfølgende brandtestes træet for at dokumentere egenskaben. Forestlines® er et eksempel på et produkt, der er brandtestet og udsat for naturlig ældning i henhold til EN 927-3 og efterfølgende brandtestet på ny, for at dokumentere egenskaben. I 2025 var Forestlines® et af de eneste produkter på markedet som er brandtestet efter naturlig ældning i henhold til EN 927-3. 

EN16755 definerer at ældning skal ske ved accelereret ældning, eller naturlig ældning i henhold til EN 927-3. Skulle der opstå tvivl om resultater, er det test i henhold til EN 927-3 som er styrende. I Danmark har vi ikke et lovkrav til at brandimprægneret træ skal være dokumenteret i henhold til EN 16755, det er op til det enkelte projekt / det enkelte projekts rådgivere at definere om der er krav til EN 16755.

Er der forskellige brandkrav efter produkttypen som for eksempel massivtræ, krydsfiner og limtræ?

Nej, alle materiale har brandkrav efter materialeklassificeringerne. Men der er naturligvis forskel på de enkelte produkters brandegenskaber. Så massivtræ, krydsfiner eller sågar limtræ vil, selvom de alle er baseret på træ, reagere forskelligt i en brand. Dette skyldes produktets opbygning, limtype og densitet. Derfor er en brandklassificeringen på et produkt også unikt for det specifikke produkt.

Hvad er den biogene brandbank, og hvordan kan den nedbryde barriererne, når det kommer til brand?.

Den Biogene Brandbank er et projektsamarbejde mellem Dansk Brand‑ og Sikringsteknisk Institut (DBI), Træinformation og Artelia, som fra januar 2025 til september 2027 har til formål at opbygge en vidensbank med data og dokumentation for brandegenskaber ved biogene og biobaserede byggematerialer. Projektet er støttet med 50.000 kroner af Keflicos ejerfond Direktør Erik Kauffeldts fond. Formålet er at indsamle, analysere og formidle eksisterende brandtests fra både Danmark og udlandet, så byggesektoren får nemmere adgang til dokumentation. Læs mere her.

Hvad er forskellen på dekorative produkter og facadeprodukter i forhold til brand?

Det er vigtigt at orienterer sig om de gældende brandkrav for det byggeri, du står overfor, så du kan vælge produkter, der er brandklassificeret, således at det lever op til dit projekt eller løsning. Du finder under vores produkter på www.keflico.com, hvilket brandklassificering det enkelte produkt har. 

Nogle af de områder vi ofte får spørgsmål til omkring brand i Keflico er på vores vægopbygningsprodukter (indvendig og udvendig væg- og facadebeklædning) da det ofte er produkter, der skal indgå som en del af konstruktionen i et byggeri. 
Der findes en række produkter, der kan det. Indvendigt gælder dette vores Keflico Design Panel serie og udvendigt tilbyder vi forskellige løsninger i vores sortiment af åbent og lukket facadebeklædning. Der kan være forskellige brandklassificeringer på vores facadebeklædningsprodukter, hvilket vil fremgå af det enkelte produkt. For listebeklædning har vi kategoriseret listerne i ‘dekorative lister’ og ‘facadelister’. Dekorative lister må kun anvendes til dekorative formål. Hvorimod facadelisterne er testet og opnået brandklassificering, der gør de kan bruges som en del af konstruktion.

Hvordan påvirker konstruktion og design brandmodstanden i træbyggeri?

Generelt i byggeriet og ved anvendelse af træ i konstruktioner er det muligt at dimensionere træet i forhold til brandmodstand. Dette er hovedsageligt gældende for konstruktion som limtræ, spær, CLT og så videre. Samtidigt er det muligt at designe løsninger for trækonstruktioner beskyttes i forhold til brand, ved eksempelvis at inddække det med et materiale defineret som ikke brandbart – det kunne for eksempel være gips. 

Hvad er præaccepterede løsninger?

Præaccepterede løsninger for træfacader er standardkonstruktioner, der på forhånd er godkendt som brandsikre. Følger man disse, for eksempel ved at bruge træ med en bestemt brandklassificering og holde definerede afstande, undgår man selv at dokumentere brandteknisk ydeevne. Det gør det nemmere og billigere at anvende træ som facadebeklædning uden at gå på kompromis med sikkerheden.